Sådan så det ud, da den nordiske mester i fortælling i 2011, forfatter og fortæller Per Helge Sørensen optrådte på BestTellers scene i Krusågade. Nu er fortællescenen presset. FOTO: Ditte Valente/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud, da den nordiske mester i fortælling i 2011, forfatter og fortæller Per Helge Sørensen optrådte på BestTellers scene i Krusågade. Nu er fortællescenen presset. FOTO: Ditte Valente/Ritzau Scanpix

Et råb om hjælp: Den moderne historiefortælling er truet

BestTellers, som ligger i Krusågade fylder ikke meget i det kulturelle billede. Men fortællemiljøet repræsenterer noget unikt, som lige nu er truet på sin overlevelse.

»Vi er det eneste sted i Europa, hvor historiefortællerne selv ejer scenen. Vi dyrker den moderne historiefortælling og laver normalt ikke overskud, da vi er et idealistisk foretagende. Men lige nu genererer vi slet ingen penge. Vi har ingen indtægter. Og vi har stadig udgifter.«

Sådan fortæller Hans Laurens, der er forfatter og fortæller, og sammen med Kasper Sørensen har skabt BestTellers, som har en lille teaterscene i Krusågade.

Herfra det lille fortælleteater kommer både danske og internaionale fortællere forbi for at dyrke historiefortællingen.

»Historiefortælling handler om et nærvær med publikum. Historiefortælleren fortæller om sig selv til et publikum. Når publikum ikke er der, er der ingenting. Det er utrolig svært. Vi kan ikke optræde. Så vi har ikke tjent penge i marts, april og maj. Det er katastrofalt for et lille sted som os, der har faste udgifter.«

Håber på opbakning

I forhold til det samlede kulturudbud fylder scenen ikke meget. Men det er en afgørende del, de alligevel står for, mener Hans Laurens.

Normalt kan der være omkring 50 tilskuere til en fortælleaften. Men det kan de på grund af corona-pandemien ikke nu.

»Vi tror, vi overlever. Men vi har brug for et lille skub og lidt støtte. Vi fylder ikke meget i det kulturelle billede, men vi synes selv, vi repræsenterer noget unikt og vigtigt her på Vesterbro,« siger han og fortsætter:

»Alle optræder gratis. Vi får ingen støtte. Vi tjener kun penge til at få tingene til at løbe rundt. Der er frivillige i baren og derudover har vi rengøring og en enkelt ung mand ansat. Det er et idealistisk foretagende.«

Derfor har de ingen penge på kistebunden og de har også svært ved at leve op til kravene for hjælpepakker.

Hver torsdag livestreamer de desuden en fortælling på BestTellers facebookside.

»Men vi tager ikke penge for det. For som så mange andre, så skal vi finde ud af, hvordan vi agerer i det hele og får de til at hænge sammen.«

Man kan dog købe imaginære billetter til en forestilling, der hedder ’Mens vi venter på Corona’. Forestillingen eksisterer ikke, men man kan købe en billet, som fungerer som støtte til fortællescenen.

Se mere på: Besttellers.dk

Eller køb billet på billetto

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Arnold Busck - her i Købmagergade - lukker.

Efter 124 år med bøger: Arnold Busck lukker alle butikker

Badekarrene vil stå tomme en ukendt tid endnu hos Sjællandsgade Bad, men glæden er alligevel stor i badeanstalten denne mandag, hvor forvaltningen netop har givet tilladelse til, at de kan åbne for onsdagsbadene igen.

Godt nyt for onsdagsbadende: Badeanstalten er nu atter åben for folk uden adgang til eget bad