Spillestedet VEGA er blevet igen blevet udpeget som regionalt spillested og kan derfor se frem til ekstra millionstøtte.
Spillestedet VEGA er blevet igen blevet udpeget som regionalt spillested og kan derfor se frem til ekstra millionstøtte. - Foto: René Mølskov

6 millioner i årlig støtte: VEGA bliver på scenen og skal styrke den rytmiske musik

Spillestedet VEGA er netop blevet genudpeget som regionalt spillested. Det betyder 3.6 millioner kroner i årlig støtte de næste fire år for at sikre den rytmiske musikscene.

Statens Kunstfond har netop udpeget de 19 spillesteder, der de næste fire år får økonomisk støtte og udnævnes til ’regionalt spillested’.

På et normalt år lægger omkring en kvart million mennesker vejen forbi Vega. Det bliver selvsagt færre i 2020, hvor huset har aflyst en lang række koncerter på grund af corona-pandemien.

Det betyder dog ikke, at der ikke skal være scene for rytmisk musik, eller at der ikke skal videreudvikles og styrkes på den musikalske og kunstneriske front.

Af de 19 regionale spillesteder, som Statens Kunstfond har udpeget ligger de to i hovedstaden. Det er foruden Vesterbros VEGA også Nørrebro-spillestedet ALICE.

Million-tilskud

For spillestedet VEGA er det ikke noget lille beløb, der er tale om. Men for overhovedet at komme i betragtning som regionalt spillested, kræves det, at spillestedet i forvejen modtager et ’substantielt’ tilskud fra kommunen.

Det gør VEGA, der hvert år får et tilskud fra Københavns Kommune på 2.592.000 kroner.

Og med udpegningen som regionalt spillested kan Vesterbros store spillested med de tre scener se frem til et yderligere tilskud fra Statens Kunstfond på 3.600.000 kroner.

Samlet giver de to tilskud 6.192.000 kroner om året, og dermed er VEGA godt rustet til at sikre, styrke og videreudvikle den rytmiske musik.

Tilfredse på Rådhuset

For den københavnske kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) er det tilfredsstillende, at to af de 19 regionale spillesteder ligger i København. Til trods for, at Kultur- og Fritidsudvalget indstillede fire spillesteder.

»København er på mange måder et kulturelt epicenter, og ikke mindst spillestederne i hovedstaden udgør en stor og vigtig rolle. Vi har en fantastisk mangfoldig musikscene, og det er en gave til byens borgere og gæster,« siger hun i en pressemeddelelse, hvor hun uddyber:

»Som kultur- og fritidsborgmester glæder det mig, når musikscenerne i hovedstaden opnår status som regionale spillesteder. På den måde kan musikken fortsætte med at udfordre og udvikle – både sig selv og sit publikum.«

Foruden VEGA og ALICE, der altså opnåede status som regionalt spillested, indstillede Kultur- og Fritidsudvalget 19. december sidste år også de to spillesteder Jazzhouse Montmartre og Loppen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Amagerbanens knudepunkt ved Uplandsgade.

Massiv støtte til de gamle skinner: Bevar Amagerbanen har samlet 1.500 underskrifter

Plænen i Tivoli har aldrig været så flot - desværre skyldes det, at der ingen gæster er til at høre koncerter.

Aldrig sket før: Tivoli laver koncert uden publikum