GALLERI: Istedgade overgiver sig aldrig

Siden Danmarks Befrielse i 1945 har Istedgade i særlig grad været et omdrejningspunkt for en fejring og markering af befrielsen. Mandag aften den 4. april kl. 20.34 lød frihedsbudskabet igen gennem højtalere i gaden.

Istedgade overgir’ sig aldrig.

Sådan står der på banneret, der traditionen tro er hængt på tværs af Istedgade.

Her har et fakkeltog markeret befrielsen næsten samtlige år siden 1946.

Der er få ting, der gennem årene har kunnet hindre fakkeloptoget gennem Istedgade. Og den nuværende Corona-pandemi satte visse begrænsninger. Men Istedgade overgiver sig aldrig og fra vinduerne blev der sunget med på ’Kringsat af fjender’, mens der spredt på gaden stod folk med fakler.

Da klokken var 20.34 skrattede en højtaler foran Gang i Gaden og Johannes G. Sørensens stemme lød atter ud over Istedgade.

Frihedsbudskabet blev afspillet i stilhed til blafrende fakler og gåsehud.

Selvom situationen i disse dage satte en dæmper på optoget, overgav Istedgade sig ikke.

Istedgade overgiver sig aldrig. Og 4. maj blev markeret med fakler og sang på behørig afstand af hinanden.
Istedgade overgiver sig aldrig. Og 4. maj blev markeret med fakler og sang på behørig afstand af hinanden. – Foto: René Mølskov

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Journalist og historiker Majken Astrup.

Majken Astrups serie om Amagers historie sendes på Amager Radio

Filosoffen David Larsson (tv) og skuespillerne Mette K. Madsen og Søren Bang får skoleelever til at tænke tanker om at være bange.

Filosofisk førstehjælp til børn i coronatiden